Fonden Eliteidræt Aarhus (EIA) – en løftestang for elite- og talentudviklingsarbejdet i Aarhus

EIA blev etableret i 2001 og visionen er at Aarhus skal være det bedste sted i Danmark at dyrke eliteidræt.

Fonden Eliteidræt Aarhus skal:

  • Arbejde for at skabe optimale forhold for eliteidrætsudøvere inden for områderne uddannelse og bolig.
  • Tage initiativ til at etablere et aktivt eliteidrætsmiljø med det formål at udvikle elite-idrætsudøvere, trænere og ledere personligt og fagligt.
  • Synliggøre eliteidrætten, dens udøvere og aktiviteter.
  • Forvalte de midler, der stilles til rådighed for eliteidrætten og sikre den optimale udnyttelse af midlerne.

EIA etablerede i 2005 ESAA – Elite Sports Akademi Aarhus på baggrund af den kommunale satsning på talentområdet.

ESAA arbejder med at optimere rammerne indenfor skolegang og træning for talentudøvere i Aarhus.

EIA er en del af Aarhus Kommunes arbejde, der fortsat skal placere kommunen på det sportslige landkort.

Fonden Eliteidræt Aarhus støtter eliteidrætten økonomisk inden for følgende områder:

  • Supplement til etablering af kraftcentre (hovedudgiften bæres af Team Danmark, specialforbundene og de lokale foreninger (opstart, drift og materiel))
  • Støtte i forbindelse med træningslejre og internationale konkurrencer.
  • Træner- og lederudvikling.
  • Ekstraordinære udgifter til idrætsmateriel og træningsfaciliteter, eksempelvis halleje i forbindelse med særlige projekter.
  • Tilskud til trænerlønninger.
  • Støtte til særlige tiltag inden for job, uddannelse og bolig.