Om Fonden
Fonden Eliteidræt Aarhus (EIA) – en løftestang for elite- og talentudviklingsarbejdet i Aarhus.
EIA blev etableret i 2001 og visionen er at Aarhus skal være det bedste sted i Danmark at dyrke eliteidræt.
Fonden Eliteidræt Aarhus skal:
- Arbejde for at skabe optimale forhold for eliteidrætsudøvere inden for områderne uddannelse, job og bolig.
- Tage initiativ til at etablere et aktivt eliteidrætsmiljø med det formål at udvikle elite-idrætsudøvere, trænere og ledere personligt og fagligt.
- Synliggøre eliteidrætten, dens udøvere og aktiviteter.
- Forvalte de midler, der stilles til rådighed for eliteidrætten og sikre den optimale udnyttelse af midlerne.
EIA etablerede i 2005 ESAA – Elite Sports Akademi Aarhus på baggrund af den kommunale satsning på talentområdet.
ESAA arbejder med at optimere rammerne indenfor skolegang og træning for talentudøvere i Aarhus.
EIA er en del af Aarhus Kommunes arbejde, der fortsat skal placere kommunen på det sportslige landkort.
Fonden Eliteidræt Aarhus støtter eliteidrætten økonomisk inden for følgende områder:
- Supplement til etablering af kraftcentre (hovedudgiften bæres af Team Danmark, specialforbundene og de lokale foreninger (opstart, drift og materiel))
- Støtte i forbindelse med træningslejre og internationale konkurrencer.
- Træner- og lederudvikling.
- Ekstraordinære udgifter til idrætsmateriel og træningsfaciliteter, eksempelvis halleje i forbindelse med særlige projekter.
- Tilskud til trænerlønninger.
- Støtte til særlige tiltag inden for job, uddannelse og bolig.