Gå til hovedindhold

Basketball

Dansk basket er i rivende udvikling, og samarbejdet mellem Danmarks Basketball Forbund og de aarhusianske klubber sikrer, at du som spiller har de bedste forudsætninger for at udvikle dit talent og nå dine mål.

Indhold

    Aarhusiansk basketball sætter ressourcer ind på at udvikle talenter med tekniske, taktiske, fysiske og mentale forudsætninger. Fokus er rettet mod en fleksibel udvikling af det enkelte talent. Dvs. individuel udvikling og udvikling af træningsparathed vægtes i forhold til sportslige resultater.

    ESAA skaber i samarbejde med lokale eliteklubber rammerne for, at rollen som basketball talent kombineres ligevægtigt med uddannelse og udvikling af lifeskills.

    ESAA-basket samarbejder med Bears Academy og Dansk Basketball Forbund omkring udviklingen af fremtidens topspillere.

    Er ESAA basket noget for dig?

    Før du beslutter om ESAA basketball er noget for dig, er det vigtigt at overveje:

    • Er du motiveret og crazy nok til at indrette dit liv efter basketball?
    • Er du indstillet på at være tålmodig, og respektere at udvikling tager tid? Og samtidig finde motivation i det daglige trænings-fokus på individuelle delmål?
    • Kan du coaches? Kan du træne din adfærd?
    • Har du et realistisk billede af dine egne færdigheder og mangler?
    • Er du god til at opsøge råd og vejledning fra ældre spillere eller trænere med relevant erfaring? Og fra andre eliteudøvere og eksperter?
    • Har du folk omkring dig der tror på dig og støtter dig, også når det går mindre godt?
    Sidst opdateret: 23. september 2024