Gå til hovedindhold

Orienteringsløb

Orientering er udnævnt til verdensklasse forbund i Team Danmark - og kraftcenteret i Aarhus har gennem de sidste år markeret sig på strålende vis, med medaljetagere til de største internationale mesterskaber!

  • Læs op

Indhold

    Morgentræning i orienteringsløb på Elite Sports Akademiet Aarhus (ESAA).

    Velkommen til morgentræningen på Elite Sports Akademiet Aarhus for oritenteringsløbere. Morgentræningen finder sted fra tirsdag og torsdag kl. 8-9. ESAA-orienteringsløb repræsenterer en bred skare af udøvere i et stærkt talentudviklingsmiljø. Omdrejningspunktet for ESAA træningen i orienteringsløb er Atletion og Silistria-klubhuset. Silistria ligger i skoven syd for Århus på Ørneredevej 15.

    Vores morgentræning omfatter en kombination af almindelig intervaltræning og orienteringsløbsspecifik træning. Vi har to trænere, der guider og støtter deltagerne under træningen. Dette sikrer en gennemgående og professionel tilgang til udviklingen af hver enkelt løber. Vores træningsgruppe består af en blanding af ESAA støttede folkeskole, gymnasium og universitetsstuderende. I udgangspunktet opdeles gruppen i to mindre enheder, der tager højde for deltagernes individuelle niveauer, alder og behov. Atleter fra mellem- og langdistance atletik samt triatlon deltager også i morgentræningen, hvilket giver en bred gruppe med massere god sparring. Vi træner hovedsageligt i skovene omkring stadion samt på ruter i nærheden af Marselis Hallen.   

    Nedenfor finder du vores tentativ årsplan, der giver et overblik over det planlagte træningsforløb og de kommende aktiviteter på Elite Sports Akademiet Aarhus.

    Som en del af vores træningsprogram vil der lejlighedsvis være lettere ture op til konkurrencer.

    Sidst opdateret: 10. april 2024