Gå til hovedindhold

Styrketræning

Læs mere om Styrketræning i ESAA-regi her

Indhold

    Kontrolleret adgang

    For at få adgang til styrketræningslokalerne, skal udøverne have en personlig adgangsbrik. Den personlige adgangsbrik udleveres og administreres af Eliteidræt Aarhus.

    Udøvere der kan få adgang:

    1. Team Danmark udøvere
    2. ESAA udøvere
    3. Udøvere inkluderet i kraftcenter-/klubaftaler
    4. "Aarhus udøvere" (Udøvere skal være fyldt 18 år)

    Betaling og registrering foregår online og gennem netbank.

    Der betales et depositum for adgangsbrikken på 250 kr.

    Har du spørgsmål til bestilling eller modtagelse af styrketræningsbrik, er du velkommen til at kontakte Eliteidræt Aarhus på chenp@aarhus.dk

    Folkeskolens talentklasser

    Udøvere i folkeskolens talentklasser kan få adgang til lokalet i forbindelse med morgentræning tirsdag og torsdag. Adgang derudover er betinget af, at udøveren er sammen med og under ledelse af en ansvarlig og adgangsgodkendt træner.

    Aldersgrænsen til lokalet er på 16 år. Dog kan udøvere i folkeskolen træne under ledelse af en adgangsgodkendt træner i bestemte tidsrum (dog minimum 13 år)


    Medbring brikken til hver træning

    Alle, der er i styrketrænings- og kredsløbsrummet, skal være indehavere af en elektronisk brik. Brikken skal medbringes til hver træning, både for at kunne komme ind i styrketrænings- og kredsløbsrummet, og for at kunne fremvise den ved den regelmæssig kontrol.


    Glemt brik og misbrug

    Hvis brikken glemmes, må træningen som udgangspunkt ikke udføres.

    Trænes der i lokalerne uden en elektronisk brik, kan udøveren bortvises med omgående virkning. 

    "Udlånes” brikken til en anden person eller lukkes ikke-godkendte personer ind i lokalet, bliver udøveren indberettet til Team Danmark og adgangsbrikken inddrages første gang i 1 måned - efterfølgende gange i 6 måneder.

    Trænes der under Team Danmark hold/samlinger skal udøveren være ifølge en adgangsgodkendt træner, der er ansvarlig for, at alle de aktive i gruppen har det aftalte/godkendte niveau, da adgangsbrikken ellers kan blive annulleret.

    Der gøres opmærksom på, at lokalerne er videoovervågede

    Returnering af brik og depositum

    Brik afleveres på Eliteidræt Aarhus´ kontor på Arenaens 2. Sal sammen med udøverens bankoplysninger (reg.nr/kontonr.), hvorefter depositummet på 250 kr. returneres.

    Bestil styrkebrik

    Her kan du finde information om bestilling af adgang til Team Danmark faciliteterne på Badeanstalten Spanien og styrkebrik til Vejlby-Risskov

    Styrketræning på Badeanstalten Spanien

    Læs mere om Team Danmark / ESAA styrkelokale på Badeanstalten Spanien

    Vejlby Risskov centrets styrkelokale

    Læs mere om adgang til Vejlby Risskov centrets styrkelokale i ESAA-regi her

    Sidst opdateret: 21. februar 2024