Gå til hovedindhold

Folkeskoler

ESAA samarbejder med Ellevangskolen og Rundhøjskolen omkring talentudvikling for 8., 9., og 10. klasse.
ESAA samarbejder med Risskov Efterskole som alternativ til idrætsklasserne i 9. og 10. klasse

Indhold

    Læs mere om Ellevangskolen her

    Læs mere om Rundhøjskolen her

    Ifølge Team Danmarks definition af en idrætsskole er det en folkeskole, der – udover den obligatoriske idrætsundervisning – har minimum to ugentlige idrætstilbud i dagtimerne (dobbeltlektioner fra 1. til 9. klasse.)

    Idrætsskolen skal indgå i et integreret samarbejde med de lokale eliteklubber om systematisk talentrekruttering og –udvikling baseret på aldersrelaterede træningskoncepter.

    Formålet med at oprette idrætsskoler er, at talenter inden for en række idrætsgrene får mulighed for at kombinere elitetræning og skolegang på en hensigtsmæssig måde, med henblik på at fremme talentudviklingen og skabe forudsætningen for idrætspræstationer på højt internationalt niveau.

    Målgruppen er således børn og unge, som allerede har markeret sig som særlige talenter i deres sportsklubber.

    Idrætsskolen skal medvirke til, at eliteklubberne i højere grad kan fastholde og udvikle talenterne. Dette vil på længere sigt bidrage til, at Aarhus er placeret i toppen af de danske ligaer i de forskellige idrætsgrene og aldersklasser. I et bredere perspektiv vil idrætsskolerne medføre en generel styrkelse af elevernes idrætsinteresse, hvilket kan danne grundlag for rekruttering af dommere, trænere og ledere.

    På det individuelle plan er det målet, at den enkelte elev sikres de bedste sportslige udviklingsmuligheder, uden at dette giver anledning til at elevens indsats i skolearbejdet forringes.

    En meget vigtig værdi for idrætsskolerne er derfor, at de forskellige parter i projektet arbejder sammen om at sikre helhed i børnenes hverdag. Det er således en forudsætning, at elitetræningen ikke sker på bekostning af elevernes skolegang. Tværtimod skal der arbejdes med at finde en model, hvor de to elementer understøtter og beriger hinanden.
    Sidst opdateret: 26. april 2024