Optagelse ESAA Talent
[PLACEHOLDERTEKST]
Hvis du vil søge optagelse i Folkeskolens Talentklasser på Rundhøjskolen eller Ellevangskolen skal du:
- Skaffe en sportslig anbefaling fra din klub eller dit forbund og en skoleudtalelse fra din nuværende skole.
- Udfylde ansøgning om optagelse på den elektroniske formular.
Bliver du godkendt til ESAA og går på en anden skole end Rundhøjskolen og Ellevangskolen, skal du indsende en skoleskiftformular. Denne sendes til dig sammen med optagelsesbrevet på mail.
Hvis du har søgt om optagelse i 10. klasse og bliver godkendt til ESAA, skal du ansøge om optagelse i 10. klasse på Rundhøjskolen via www.optagelse.dk Senest 1. marts 2026. Husk at sætte kryds/flueben ved 'Idrætstalentklasse (kræver sportslig godkendelse fra ESAA).
Hvis du vil kombinere dit ophold på Risskov Efterskole med ESAA (blandt andet morgentræning) skal du
- Til ansøgning skal du have en sportslig anbefaling fra din klub eller dit forbund. Din sportslige anbefaling vil så blive vurderet af ESAA i samarbejde med det miljø, din eventuelle træning vil foregå i.
- Skabelon til den sportslige anbefaling
- Man skal IKKE bruge en skoleudtalelse når man søger ind på Risskov Efterskole
- Udfylde en ansøgning om optagelse på den elektroniske formular.
Alle, der ønsker at kombinere efterskoleopholdet med ESAA, skal ansøge herom. Ansøgningsperiode til uddannelsesåret 2026-27: 1. oktober 2025 - 25. januar 2026. Ansøgning om sportslig godkendelse til ESAA på Risskov Efterskole vurderes løbende.
Den sportslige anbefaling skal udfyldes elektronisk af den træner, som er hovedansvarlig for udøveren.
I forbindelse med sportslig anbefaling SKAL ESAA skabelonen anvendes.
Alle felter SKAL udfyldes
Download skabelon til sportslig anbefaling
Skoleudtalelsen giver et skolefagligt billede af udøveren, og kommer kun i spil i forbindelse med overgangen til den nye skole.
Med skoleudtalelsen har den nye skole et redskab til at sikre en god overgang for den enkelte udøver.
Skoleudtalelsen udfyldes af udøverens nuværende kontaktlærer
Udøverens skolefaglige standpunkt har ikke indflydelse på, om man kan blive optaget på ESAA
ESAA skabelon til skoleudtalelse SKAL anvendes (dvs. ikke print/billeder/dokumenter fra fx Min Uddannelse)
Download skabelon til skoleudtalelse
Alle ansøgninger bliver sportsligt vurderet af et bedømmelsesudvalg, der er sammensat af en repræsentant fra ESAA samt et antal repræsentanter fra den enkelte sportsgren - typisk ESAA koordinator, trænere eller specialforbunds repræsentanter.
1. Vurdering af afslag.
- Ønsker du at klage over bedømmelsesudvalgets afgørelse, kan du i første omgang klage til ESAA. Klagen fremsendes på mail esaainfo@aarhus.dk med relevante begrundelser senest 14 dage efter afslag.
2. Revurdering af ansøgning.
- Derefter vil klagen blive gennemgået af det sportslige bedømmelses udvalg sammen med ESAAs talentkoordinator, Ulla Kolding. Klagens indhold samt nye oplysninger kan i den sammenhæng benyttes. Der fremsendes svar senest 3 uger efter modtagelse af den oprindelige klage.
3. Klage til bestyrelsen.
- Hvis denne afgørelse skulle give anledning til yderligere klage, skal en sådan fremsendes til leder af Eliteidræt Aarhus, Mikkel Larsen på mail miklar@aarhus.dk, som viderebringer klagen til bestyrelsen. Klagen fremsendes skriftligt med relevante begrundelser og kommentarer senest 14 dage efter afgørelsen af revurderingen.
- Bestyrelsen vil primært forholde sig til de formelle forhold, og der vil blive afgivet en endelig afgørelse.
- Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed