Ellevangskolen
Her kan du læse mere om samarbejdet mellem ESAA og Ellevangskolen
På Ellevangskolen bliver du en del af et stærkt fællesskab med andre unge, der brænder for deres sport. Her møder du klassekammerater, som ligesom dig har ambitioner både i skolen og på træningsbanen. Skolen har fokus på høj faglighed, trivsel og et godt socialt miljø, så du kan udvikle dig både som elev og atlet.
Som ESAA-elev på Ellevangskolen får du mulighed for at kombinere skole og sport i hverdagen. Du har morgentræning to gange om ugen, samtidig med at du følger den almindelige undervisning og bliver en del af skolens fællesskab.
Skolen ligger i Risskov tæt på gode idrætsfaciliteter, og på selve skolen finder du blandt andet hal, gymnastiksal og svømmehal. Det giver gode rammer for både skoleliv og sportslig udvikling.
Ellevangskolen har ESAA-klasse på 8. og 9. klassetrin.
Læs mere om ESAA-klasser på Ellevangskolen
Fakta om skolen:
- Skolen har egen hal, gymnastiksal og svømmehal
- Vejlby-Risskov Idrætscenter ligger i området
- Risskov Gymnasium ligger i området
- Handelsskolens afdeling i Vejlby ligger i området
- Idrætscenteret, stadion, idrætsanlæg, tennisbaner, springhal m.v.
