ESAA Dual Career
For dig der ambitioner med både din sport og din uddannelse.
Vil du tage din sport seriøst, samtidig med at du gennemfører en ungdomsuddannelse? Som ESAA-elev får du mulighed for at kombinere din sportslige satsning med gymnasiet, HF eller en erhvervsuddannelse i et miljø, der forstår kravene til livet som talentfuld atlet.
ESAA samarbejder med en række ungdomsuddannelser i Aarhus, som alle har fokus på at skabe de bedst mulige rammer for unge sportsudøvere. Her møder du andre elever med store ambitioner, og du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor både sport og uddannelse prioriteres højt.
Som ESAA-udøver har du mulighed for morgentræning flere gange om ugen og fleksibilitet i hverdagen, så du kan få træning, skole, konkurrencer og restitution til at hænge sammen. Samtidig følger du din uddannelse på lige fod med dine klassekammerater og opnår de samme faglige kompetencer og muligheder for videre uddannelse.
Målet er at skabe de bedste betingelser for en stærk dual career, hvor du kan udvikle dig både som atlet, elev og menneske. Du får adgang til et unikt talentmiljø, der støtter dig i at forfølge dine sportslige mål, samtidig med at du bygger et solidt fundament for fremtiden.