Nyt ESAA team er på plads
Med tre nye kolleger på holdet, styrker ESAA dermed sit setup frem mod det kommende skoleår.
Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA) styrker organisationen frem mod skoleåret 2026/2027
Vi er stolte af at præsentere det nye ESAA-team, som skal være med til at styrke og videreudvikle det populære ESAA setup i Aarhus. ESAA spiller en central rolle i at skabe de rette rammer for unge talenter, der ønsker at udvikle sig både sportsligt, uddannelsesmæssigt og menneskeligt.
Med det nye team styrker vi vores indsats for at understøtte de mange talent- og elitemiljøer i Aarhus og sikre, at unge udøvere kan forfølge deres drømme uden at skulle vælge mellem uddannelse og idræt.
Det nye samlede ESAA-team består af:
- Ulla Kolding, talentkoordinator
- Lotte Friis, talentkoordinator
- Jens Christian Appelt Andersen, talentkoordinator
- Stine Kristensen, fysioterapeut
- Rasmus Kjær, fysisk træner
Med både nye og velkendte ansigter på holdet ser vi frem til at komme endnu tættere på klubberne, trænerne og de unge talenter i hele Aarhus. Vi glæder os til at styrke samarbejdet og fortsætte udvikling af Aarhus som Danmarks stærkeste sportsby.