Gå til hovedindhold

Aarhus Idrætsfond (AIF)

Her kan du læse mere om Aarhus Idrætsfond (AIF)

  • Læs op

Indhold

    BEMÆRK: Grundet omorganisering af Aarhus Idrætsfond bliver der for nuværende desværre ikke ydet tilskud til sportslige aktiviteter.

     

    Formål

    Tildelinger fra Aarhus Idrætsfond (AIF) har til formål at fremme talentudviklingen i Aarhus Kommune, og midlerne gives til ikke-professionelle talenter, og er betinget af Aarhus Kommunes fortsatte engagement i Eliteidræt Aarhus.

    Ansøgningskriterier og udvælgelsesprocedure:

    Eliteidræt Aarhus udvælger støttemodtagere blandt ansøgninger fra relevante talentprojekter i byens idrætsliv.

    Ansøgninger, der opfylder nedenstående krav udvælges primært:

    • Projekter for udøvere i alderen 16-22 år
    • Projekter for klubber, der er en del af ESAA og talentkraftcentrene i Aarhus
    • Projekter omhandlende støtte til internationale turneringer, dog ikke officielle mesterskaber

    På baggrund af ansøgningerne vil Eliteidræt Aarhus udvælge de projekter, der kan opnå støtte.

    Der ydes blandt andet støtte til projekter med internationalt fokus fx:

    • Træningsophold for enkeltpersoner eller hold samt tilknyttede trænere.
    • Tværfaglige talentudviklingsprojekter indeholdende erfaringsudveksling.
    • Ansættelse af førende talenttrænere/coaches.  

    Ansøgning og indholdskrav

    Ansøgere skal udfylde nedenstående ansøgningsskema, der skal indeholde:

    • Projektbeskrivelse og baggrundsinformation
    • Formålet med midlerne, der ansøges til
    • Personer/gruppe der specifikt ansøges til
    • Sportslige forventninger/konsekvenser af ansøgningen
    • Budgetoverslag til forventede udgifter
    • Ansøgte eller opnåede tilskud fra anden side til samme aktivitet
    • Andet

    BEMÆRK: Grundet omorganisering af Aarhus Idrætsfond bliver der for nuværende desværre ikke ydet tilskud til sportslige aktiviteter.

    Offentliggørelse af støttemodtagere

    Aarhus Idrætsfond er én gang årligt vært for offentliggørelsen af støttemodtagere. Eliteidræt Aarhus vil stå for invitation mv. til arrangementet, hvor pressen også vil være inviteret.

    Sidst opdateret: 18. oktober 2023