Rundhøjskolen

Rundhøjskolen

Rundhøjskolen er Idrætsskole og er en af to skoler i Aarhus, som i tæt samarbejde med ESAA tilbyder talentfulde sportsudøvere optimale muligheder for at kombinere sport med skolegang.

Der er talentklasser på Rundhøjskolen på 8., 9. og 10. klassetrin.

Udøverne har morgentræning tirsdag og torsdag kl 08.00-09.30. Hver onsdag har udøverne ESAA tema - undervisning, der har har som grundtanke at bevidstgøre udøverne om det sportunivers de er trådt ind i.

For at sikre elevernes faglige niveau, har de derudover fuldt timetal i folkeskolens øvrige fag med undtagelse af valgfag.


Rundhøjskolen er en 2-sporet skole med 10. klassecenter med i alt ca. 620 elever

Faciliteter:
  • Rundhøjhallen
  • Gymnastiksal
  • Styrketræningsrum
  • Fodboldbaner
  • Tæt afstand til Ceres Park & Arena samt andre sportsfaciliteter.